REGULATIV

for

PRIVATE VANDFORSYNINGER

i

NORDFYNS KOMMUNE

Gældende fra 1. februar 2009

 

Indhold

1. Indledende bestemmelser 1

2. Vandforsyningens styrelse 4

3. Ret til forsyning med vand 4

4. Forsyningsledninger 5

5. Stikledninger 5

6. Opretholdelse af tryk og forsyning 6

7. Vandforsyning til brandslukning 7

8. Vandinstallationer 7

8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer 7

8.2 Vandinstallationer m.v. i jord 9

8.3 Vandinstallationer i bygninger 9

9. Afregningsmålere 10

10. Vandspild 12

11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt 12

12. Anlægsbidrag 13

13. Driftsbidrag 14

14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag 15

14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau 15

14.2 Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af § 2 i

bekendtgørelse om individuel af regning efter målt forbrug 16

15. Straffebestemmelser 17

16. Ikrafttrædelse 18

1

1. Indledende bestemmelser

1.1 Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55, stk. 4, i lov om vandforsyning

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, af Kommunalbestyrelsen

i Nordfyns Kommune efter forhandling med de almene Vandforsyninger.

Regulativet er gældende for følgende vandforsyninger:

Bolmerod Vandværk

Ejlby-Lunde Vandværk

Farstrup Vandværk

Gamby-Hindevad Vandværk

Grindløse Vandværk

Guldbjerg-Nr. Sandager Vandværk

Hasmark Strands Vandværk

Hasmark Vandværk

Hjadstrup Vandværk

Holse-Ore Vandværk

Hårslev Vandværk

Jersore Vandværk

Jullerup Vandværk

Kappendrup Vandværk

Kildevængets Vandværk

Klintebjerg Vandværk

Kristiansminde Vandværk

Maderup & Omegns Vandværk

Mejlskov Vandværk

Morud Vandværk

Nordfyns Vandværk

Nr. Højrup Vandværk

Nr. Nærå-Ringe Vandværk

Nørreby Vandværk

Roerslev Vandværk

Skamby Vandværk

Skovby Vandværk

Skovsgårde & Omegns Vandværk

Stensby Vandværk

Særslev-Hemmerslev Vandværk

Søndersø Vandværk

Torup & Omegns Vandværk

Trøstrup Vandværk

Tørresø Strands Vandværk

2

Tågerod Vandværk

Uggerslev Vandværk

Veflinge Vandværk

Væde-Stillebæk Vandværk

Ørritslev Vandværk

Østrup Vandværk

Regulativet udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen.

1.2 Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag har hjemmel

i vand-forsyningslovens § 53, stk. 1.

1.3 Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er fastsat

i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser nr.

525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau

og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel afregning efter

målt vandforbrug.

1.4 Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er

fastsat i overensstemmelse med § 29 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

1.5 Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede

VVS-installatører er i overensstemmelse med kravene i lov om gasinstallationer

og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lovbekendtgørelse

nr. 988 af 8. december 2003 (autorisationsloven).

1.6 Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse

med kravene fastsat i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.

1034 af 17. oktober 2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling

af forbrug af varmt og koldt vand.

1.7 Bestemmelserne om brandværnsforanstaltninger er i overensstemmelse

med kravene fastsat i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3.

august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

1.8 I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når der ikke er

tale om ejerlejlighedsforhold. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder

angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en

ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter

om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses

ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.

3

Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed, herunder beboeren af en

andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren

af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes

som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.

Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er

den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter

tinglysningslovens § 19.

1.9 Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom

mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere

matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet.

Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings- eller andelsenhed i en

ejendom.

Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige indehaver af retten til at

benytte en enhed.

1.10 Ved vandforsyningens hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg,

råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg,

herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg

samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.

Ved vandforsyningens forsyningsledningsnet forstås ledningssystemet til

transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte

tilsluttede stikledninger.

Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsledningen til grænsen af vedkommende

grund, herunder en eventuel afspærringsanordning på stikledningen.

1.11 Ved vandinstallationer forstås alle installationer fra stikledningens forlængelse,

som er omfattet af Norm for vandinstallationer, DS 439.

Ved jordledninger forstås ledningsinstallationer i jord, fra stikledningens forlængelse

og frem til bebyggelse på grunden.

1.12 Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette

eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet,

men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen, jf. dog 9.13.

4

2. Vandforsyningens styrelse

2.1 Vandforsyningen er et selskab (andelsselskab / interessentskab / aktieselskab)

og drives af bestyrelsen.

2.2 Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandforsyningen, er berettiget og

forpligtet til at være medlem af selskabet. Vandforsyningen kan dog efter ansøgning

fritage for medlemskab, ligesom ejere, der efter forholdets natur ikke

kan være medlemmer, har ret til at optages som forbrugere, eventuelt på

særlige betingelser.

2.3 Takster for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige

vandleverancer m.v. fastsættes af vandforsyningen, men skal godkendes af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges, jf. vandforsyningslovens

§ 53.

De godkendte takster bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres

af vandforsyningen.

3. Ret til forsyning med vand

3.1 Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde,

har ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug,

til institutioner, til almindeligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder)

og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre

omfang.

Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i

regulativet og mod betaling efter godkendte takster.

Vedrørende et vandværks forsyningsområde henvises til den til enhver tid

gældende vandforsyningsplan.

3.2 Vandforsyningen bestemmer, i hvilket omfang der kan leveres vand til

erhvervsvirksomheder, som benytter vand i større omfang, og vand til sprinkleranlæg

til brandslukningsformål, jf. dog bestemmelserne i bekendtgørelse

om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. Vandforsyningen

fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan levering. Vilkårene

fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

3.3 Indlæggelse af og forsyning med vand fra vandforsyningen, som reserve

for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg, kan normalt ikke forventes

tilladt.

5

Vandforsyningen kan dog i undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige

vilkår.

3.4 Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer

og således, at pludselige og unødvendige variationer undgås.

3.5 Ved indlæggelse af og forsyning med vand fra vandforsyningen skal

eksisterende boringer og brønde til forsyning af husholdningen på ejendommen

sløjfes efter reglerne i den til enhver tid gældende lovgivning. Omkostningerne

hertil afholdes af ejendommens ejer.

4. Forsyningsledninger

4.1 Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen.

Vandforsyningen bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges,

jf. dog vandforsyningslovens § 29 og §§ 45 - 48.

4.2 Vandforsyningsledninger må ikke anlægges i strid med den vedtagne

vandforsyningsplan.

4.3 Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres

anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses

på de respektive ejendomme.

5. Stikledninger

5.1 Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger anlægges af,

vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger

skal udføres af autoriserede VVS-installatører eller af vandforsyningens personale,

jf. bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1046 af

8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår

gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.

5.2 Ejer har pligt til at sørge for at stophanedæksel – henholdsvis dæksel

på målerbrønd - til enhver tid er synlig og tilgængeligt.

5.3 Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen skal

normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen

har facade (adgangsvej).

6

Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse

og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de

respektive ejendomme.

5.4 Vandforsyningen kan omlægge en stikledning ved udstykning, om- eller

tilbygningsbygningsarbejder, ændringer i forbruget eller lignende, som indebærer,

at stikledningsdimensionen bør ændres. I så fald må ejendommens

ejer afholde udgifterne til omlægningen. Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv

ønsker stikledningen omlagt.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra vandforsyningen

bestemme, at omkostninger ved omlægning af en stikledning som

følge af en vejregulering skal afholdes af de pågældende ejendommes ejere,

eller de som har ønsket vejreguleringen.

5.5 Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom

ved forsyningsledningen for ejers regning.

5.6 Ejer af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse

om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og

stophaner.

6. Opretholdelse af tryk og forsyning

6.1 Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende

forsyningsforhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug

muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen

har dog ingen pligt til at opretholde noget mindste tryk i forsyningsledningsnettet

ud for de enkelte ejendomme.

6.2 Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres

repræsentanter et rimeligt varsel, men vandforsyningen kan ved ledningsbrud

og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.

6.3 Enhver forbruger må uden at have krav på erstatning tåle de ulemper,

der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget

og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget,

herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger,

reparationer og udskylning af ledninger m.v.

Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse,

herunder ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om

denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugeres driftstab,

avancetab eller andet indirekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt

7

vandforsyningen har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende

opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.

6.4 Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor,

træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af

det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver m.v., når

vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan

bestemmelse.

7. Vandforsyning til brandslukning

7.1 Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger

skal ske efter kommunalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes

af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger

af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større

ledningsdimension end ellers nødvendigt. Merudgifterne hertil afholdes af

kommunalbestyrelsen.

Ved omlægning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen udgifterne

til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.

7.2 Bortset fra indsats ved brand m.v. og andre nødstilfælde må ingen bruge

vand fra brandhaner, medmindre kommunalbestyrelsen og vandforsyningen

har givet tilladelse hertil.

8. Vandinstallationer

8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer

8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren,

jf. dog 9.4 og 9.6 angående afregningsmålere.

Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog

9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere.

Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er

den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer

af ejeren af bebyggelsen på grunden.

8.1.2 Inden iværksættelse af vandinstallationsarbejder, der er omfattet af autorisationsloven,

skal der indhentes tilladelse hertil fra den lokale bygnings8

myndighed hos kommunen i overensstemmelse med de bestemmelser, der

er fastsat i byggeloven og bygningsreglementerne.

Arbejder med nyanlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgenstande,

vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med

mere, hvor svigtende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening

af vandforsyningsanlægget, skal færdigmeldes til vandforsyningen.

Kommunen meddeler vandforsyningen når der gives byggetilladelse til nye

ejendomme.

8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere,

må kun udføres af autoriserede VVS-installatører, jf. dog Sikkerhedsstyrelsens

bekendtgørelser nr. 1045 af 8. december 2003 om undtagelser fra

krav om autorisation som VVS-installatør til udførelse af simple arbejder med

vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr. 1046 af den 8. december

2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder

og ejere af afløbsanlæg.

Installationer for vand skal udføres efter den godkendte Norm for vandinstallationer

(DS 439 / 2000) medmindre bygningsmyndigheden har godkendt andet.

8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer,

skal enten være

a) godkendt af ETA-Danmark (VA-godkendt), medmindre det pågældende

produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordningen,

eller

b) forsynet med CE-mærke, der viser at produktet stemmer overens med en

harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse,

eller

c) omfattet af en af ETA-Danmark godkendt godkendelses- eller kontrolordning,

f.eks. en DS-certificeringsordning.

8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at

der ikke er fare for forurening af vandet, findes utætheder eller på anden måde

give anledning til gener.

Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed

på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen

snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere

skal snarest anmelde konstaterede eller formodede fejl til ejeren.

Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette

vandforsyningen om forholdet.

9

8.1.6 Vandforsyningen kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger,

som vandforsyningen finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes

forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god

stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandforsyningens tilladelse.

8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og

tømt for vand. Vandforsyningen kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede

bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde.

8.1.8 Forsømmer ejer de forpligtelser, som efter ovenstående samt efter nedenstående

8.2., 8.3, 9.2, 1. punktum og 9.8 påhviler ham med hensyn til

vandinstallationerne, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra vandforsyningen

lade arbejdet udføre på hans bekostning.

8.1.9 Doseringsanlæg eller andre anlæg, som ved tilbageløb kunne tilføre

vandet fremmede bestanddele må kun forbindes trykløst til vandledningsnettet.

8.2 Vandinstallationer m.v. i jord

8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen

ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens

kommende vandforbrug.

8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning

af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren.

8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri.

Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens

foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.

Ejer har pligt til at sørge for at brønddæksel – henholdsvis stophanedæksel -

til enhver tid er synlig og tilgængeligt.

8.3 Vandinstallationer i bygninger

8.3.1 Finder vandforsyningen, at trykforholdene i en ejendom kan forventes at

blive utilfredsstillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende

den pågældende ejendom, kan vandforsyningen forlange, at der efter nærmere

angivne forskrifter skal opstilles et trykforøgeranlæg i forbindelse med

ejendommens vandinstallationer.

10

9. Afregningsmålere

9.1 De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 - 8.1.4 finder

tilsvarende anvendelse for installationer til forbrugsmåling.

9.2 Ejer af en ejendom, har ved tilslutning til vandforsyningen, pligt til at installere

en måler til brug for afregning af såvel byggevand som ejendommens

samlede vandforbrug.

Vandforsyningen kan kræve at vandforsyningens egen VVS-installatør skal

foretage anbringelsen.

Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der

er truffet aftale med vandforsyningen om andet.

9.3 Afregningsmåleren anbringes i bygning - umiddelbart efter jordledningens

indføring – eller i målerbrønd efter vandforsyningens nærmere anvisning.

Målerbrønde placeres på privat grund – normalt ca. 1 m. fra skel.

Afregningsmåleren skal være beskyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske

ydre påvirkninger og korrosion.

Måleren skal til stadighed være let at aflæse og udskifte.

9.4 Afregningsmåleren stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver

vandforsyningens ejendom.

9.5 Vandforsyningen har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere.

9.6 Afregningsmålere vedligeholdes af vandforsyningen og for dennes regning.

Vandforsyningen er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte

og kontrollere målere.

Ejer og bruger må tåle de ulemper der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes

ved udskiftning af måleren.

9.7 Afregningsmålerens størrelse og type bestemmes af vandforsyningen

ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne, vandforbruget

til erhvervsvirksomheder m.v.

9.8 Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste jf.

9.7, således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget,

kan vandforsyningen forlange målerinstallationen ændret, så måleren kan

udskiftes med en måler af passende størrelse.

11

9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler,

hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved

vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage.

9.10 Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler,

skal han snarest give vandforsyningen meddelelse herom. Brugere af en

ejendom skal snarest melde konstaterede fejl til ejeren.

9.11 Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde

plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke

gøres forsøg på optøning af en frossen måler.

Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge

af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren.

9.12 Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med vandforsyningen

skal meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen og vandforsyningen.

9.13 For ejendomme, hvor der er indgået aftale med vandforsyningen om

individuel afregning efter målt forbrug i de enkelte enheder, overgår ejerens

ansvar, rettigheder og pligter for disse målere til brugerne af enhederne.

9.14 Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag,

skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er

fastsat i bekendtgørelse om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling

af forbrug af varmt og koldt vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen

henviser til.

9.15 Ejer kan ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret

afregningsmålerens nøjagtighed.

Måleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt

acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i bekendtgørelse

om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt

og koldt vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.

Hvis målerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed,

afholdes udgifterne til prøvningen mv. af den, der har ønsket

afprøvningen.

Hvis målerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed,

afholdes udgifterne til prøvningen mv. af vandforsyningen.

12

Efter forhandling med ejeren foretager vandforsyningen en skønsmæssig

nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen

skønner, at fejlvisningen har fundet sted.

10. Vandspild

10.1 Vand fra vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats eller andre

nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den

benyttelse, som vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelighed kan

antages at ville finde sted fra de tilladte vandinstallationer.

Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig

adfærd er ikke tilladt.

Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen

har givet særlig tilladelse hertil.

10.2 Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før

afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud

over det almindelige driftsbidrag.

Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn

efter forhandling med ejeren.

11. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt

11.1 For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer

holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt

for vedligeholdelse og udskiftning af vandmålere, skal vandforsyningens personale

mod forevisning af legitimation have adgang uden retskendelse til ethvert

sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer.

Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.

11.2 Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet vandforsyningen,

skal på forlangende give vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse

og om forbrugets størrelse.

11.3 Vandforsyningen har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning

af nøjagtigheden af vandforsyningens målere til forbrugsafregning og er forpligtet

til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandforsyningen

tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der

foretages ændringer i kontrolsystemet.

13

11.4 Vandforsyningen har pligt til at stille den nødvendige information om

vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.

Mindst 1 gang om året skal vandforsyningen offentliggøre

opdaterede oplysninger om vandforsyningens adresse, telefonnummer,

faxnummer, e-postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner.

en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for

almindelige parametre og værdier for parametre af særlige lokal betydning.

overskridelser af gældende kvalitetskrav for drikkevand.

12. Anlægsbidrag

12.1 Anlægsbidraget omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et

bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning.

Bidragene skal fremgå af vandforsyningens takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskategorier

m.m., som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, skal

godkendes af kommunalbestyrelsen.

12.2 Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra vandforsyningen,

bliver tilsluttet, skal der betales anlægsbidrag til vandforsyningen.

12.3 Bidraget til forsyningsledningsnettet skal betales hvad enten den ledning,

som ejendommen tilsluttes, er nyanlagt eller ældre.

12.4 Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning,

sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre

andet følger af 12.9.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra vandforsyningen

bestemme, at omlægning af en forsyningsledning som følge af en

vejregulering skal betales af de ejere, der er tilsluttet ledningen, eller de der

har ønsket vejreguleringen.

12.5 Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan

vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag

til hovedanlægget og til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der

fremkommer ved udstykningen. Vandforsyningen kan forlange, at der forud

stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart forsyningsledningerne

er anlagt.

12.6 Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt,

og der i den forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der frem14

kommer ved udstykningen, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet

betaler bidrag til stikledningerne. Vandforsyningen kan forlange, at

der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart stikledningerne

er anlagt.

12.7 For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. byggebrug, kan vandforsyningen

fastsætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet

med etablering og reetablering af den midlertidige leverance.

12.8 Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres

som følge af en senere om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen,

kan vandforsyningen forlange at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget

der svarer til ændringen.

Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks.

at lejlighederne i en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller at

værelser på plejehjem ombygges til plejelejligheder.

12.9 Vandforsyningen kan forlange ekstra anlægsbidrag i forbindelse med

væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget.

13. Driftsbidrag

13.1 For alt leveret vand betales driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål

m.v. under indsats og afprøvninger af brandhaner.

Vandforsyningen kan forlange oplysning fra kommunalbestyrelsen om den

forbrugte vandmængde ved vandslukning.

Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m3 vand og eventuelt tillige et fast årligt

bidrag. Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen

har påbegyndt leveringen af vand til ejendommen. Bidragene skal fremgå af

vandforsyningens takstblad.

13.2 For ejendomme, hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret,

men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag,

der alene omfatter et fast årligt bidrag.

13.3 For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag

efter 13.1. Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast

bidrag.

13.4 For sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål,

som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges

driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.

15

13.5 For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme

til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode vandforsyningen

om eftergivelse for statsafgiften af ledningsført vand. Når vandforsyningen

modtager en sådan anmodning, skal vandforsyningen indsende en skriftlig og

begrundet anmodning om eftergivelse til de statslige told- og skattemyndigheder.

Betingelserne for eftergivelse af statsafgiften ved vandspild fremgår af

lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand,

jf. lov nr. 338 af 16. maj 2001 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand

(Godtgørelse ved vandspild m.v.).

13.6 Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret

utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af vandforsyningen

efter forhandling med ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra et

skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i

uorden.

14. Betaling af anlægs- og driftsbidrag

14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau

14.1.1 Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde

ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen eller

kommunalbestyrelsen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller

8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom.

Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er

den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter

tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis

afholdte udgifter til arbejder ved stikledning ejeren af grunden, hvorimod

driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer

påhviler ejeren af bygningen.

14.1.2 Betales anlægsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist, kan

vandforsyningen nægte at etablere tilslutningen.

Er tilslutning sket, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning

sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Genåbning finder først

sted, når det skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om

renter ved forsinket betaling m.v. er betalt.

Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som

skal fremgå af takstbladet.

16

Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre

den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer,

har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette

tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.

Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en

ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages.

14.1.3 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for

hver art af afgift.

Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte tidsfrist, kan vandforsyningen

lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb

tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling

m.v. er betalt. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.

Ved en ejers gentagne misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag, kan

vandforsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for ejerens forpligtigelser

overfor vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre

et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.

Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre

den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer,

har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette

tilfælde forlanges gebyr for genåbning.

14.1.4 Betales de af vandforsyningen forskudsvis afholdte udgifter jf.

14.1.1 ikke inden den af vandforsyningen fastsatte frist, gælder tilsvarende

bestemmelser, som anført i 14.1.2 og 14.1.3.

14.2 Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af § 2 i bekendtgørelse

om individuel af regning efter målt forbrug

14.2.1 Vandforsyningen har pligt til individuel afregning af driftsbidrag.

Den individuelle afregning skal påbegyndes senest 5 måneder efter, at vandforsyningen

har modtaget skriftlig anmodning herom fra ejeren.

Ved overgang fra fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal vandforsyningen

underrette ejendommens ejer, de enkelte brugere og kommunalbestyrelsen

om tidspunktet for overgangen.

14.2.2 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for

hver art af afgift.

17

14.2.3 Betaler en bruger ikke driftsbidraget inden for den fastsatte frist,

kan vandforsyningen lukke for vandet.

Ved en brugers gentagne misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag,

kan vandforsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for brugerens

forpligtelser over for vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt

udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.

Når det skyldige beløb, herunder udgifter forbundet med afbrydelse og reetablering

af vandforsyningen og eventuel depositumbetaling, tillige med renter

beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v., er betalt,

eller hvis der stilles betryggende sikkerhed for betalingen, skal genåbning finde

sted.

Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag m.v.

indtil måleraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i

slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.

14.2.4 Ejendommens ejer skal med 7 dages varsel skriftligt underrette

vandforsyningen om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglende

underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag.

14.2.5 Når en ny bruger overtager en enhed, skal vandforsyningen åbne

for vandet.

14.2.6 Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen

bruger er, for fællesforbrug samt for eventuelt spild fra vandinstallationer

uden for enhederne.

15. Straffebestemmelser

15.1 Den, der overtræder bestemmelserne i vandforsyningslovens § 14a,

stk. 4, ved at anlægge forsyningsledninger i strid med en vedtaget vandforsyningsplan,

§ 50 ved ikke at udføre, benytte eller vedligeholde vandindlæg på

forsvarlig måde, § 51, stk. 1, ved vandspild, § 52 ved ikke at efterkomme påbud

om indskrænkning i vandforbruget eller § 64 ved at modvirke den adgang,

som vandforsyningens personale har til en ejendom, jf. regulativets afsnit

4.2, 6.4, 8.1.3, 8.1.4., 10.1 og 11.1, straffes efter vandforsyningslovens §

84 med bøde.

På samme måde straffes den, der undlader at installere en afregningsmåler

på vandforsyningens foranledning, den der undlader at stille information til

rådighed eller at offentliggøre denne, den der ikke afregner driftsbidraget individuelt

og den der gentagne gange undlader at underrette om en ny brugers

18

overtagelse af en enhed, jf. regulativets afsnit 9.2, 1. punktum, 11.4, 14.2.1,

2. punktum og 14.2.4, 1. punktum.

15.2 Den, der uden autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed

udfører arbejde med installationer og ledninger m.v., som er omfattet af

bestemmelserne i bekendtgørelse. nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer

og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, straffes

med bøde efter lovens § 25.

På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer,

som efter loven ikke er berettiget til det.

15.3 Ejere og brugere som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne

i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober

2006 om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt

og koldt vand, bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte

funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens § 19.

På samme måde straffes overtrædelse regulativets 11.3.

16. Ikrafttrædelse

Dette regulativ træder i kraft den 1. februar 2009.

Samtidig ophæves de tidligere regulativer for de nævnte vandforsyninger.

Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i

medfør af vandforsyningsloven.

Bestemmelser i senere lovændringer, der strider mod dette regulativ, kan

umiddelbart indarbejdes.